Terapiformer

 

Individuel terapi:

I den individuelle terapi bliver der arbejdet med følgende emner:

 

·        Familierelationer

·        Rumme og håndtere følelser

·        Netværk

·        Bearbejdning af dysfunktionel indlæring

·        Mere realistisk selvopfattelse

·        Misbrugsadfærd / misbrugsidentitet 

·        Stres – traumer

·        At forstå og håndtere højspænding i kroppen

·        Kropsbevidsthed / oplevelse

 

 

Gruppeterapi:

I gruppeterapien bliver der blandt andet arbejdet med følgende emner:

 

·         Menneskelige relationer

·         Reaktionsmønstre

·         Misbrugsadfærd / misbrugsidentitet

·         konflikthåndtering

 

Metoder:

-          Kognitiv terapi

-          Jeg- støttende psykoterapi

-          Krops-og gestaltterapi

-          Kunstterapi

-          Nærværd / til stede i nuet

-          afspænding

 

Mål:

      -   At styrke den enkelte i det daglige.

      -   At eleven bliver i stand til at tage ansvar for egne tanker, følelser og handlinger.

      -   At eleven formår at ”overføre” arbejdet fra terapien til dagligdagen, og der herved sker en               

          vekselvirkning mellem den terapeutiske del og den øvrige behandling.

 -   At eleven ”får øje på” ”sit gode liv”.

 

 

  

 

Jegstøttende psykoterapi:

Jegstøttende psykoterapi sigter på at styrke de dele af personligheden, der svigter og dermed gør det vanskeligere for individet at leve selvstændigt, at vælge og at handle.

Jegstøttende psykoterapi sigter i første række på at udvikle individets ”jegressourcer” og ikke på at bearbejde ubevidste konflikter, selv om det ser ud til, at sådanne konflikter ligger til grund for symptomerne.

De ”jegressourcer” det handler om, er evnen til at beherske sproget, evnen til at vælge, evnen til at indgå i forhold, at være forældre etc.

 

Kontinuitet og regelmæssighed. 

Det at man kan og skal tilbage til samme terapeut, indebærer en tryghed, som mange ikke har været vant til. Kontinuiteten indebærer også, at der må udvikles et forhold mellem terapeuten og klienten, hvilket i sig selv kan få afgørende konsekvenser.

Mange klienter er vokset op under forhold præget af en påfaldende mangel på kontinuitet og har for at forsvare sig lukket sig inde i sig selv.

 

Verbalisering.

At udtrykke følelser og konflikter i ord kan have samme virkning som at tænde lyset i børneværelset, når det spøger. Meget bliver enklere og mere ufarligt.

Mange har ikke lært at søge efter det rigtige ord for en følelse og tror helle ikke, at andre kan forstå, hvordan det er.

Verbalisering er måske den vigtigste ingrediens i ”jegstøttende terapi”.

For klienten er det ofte et vigtigt skridt at opdage, at der bag den dybe angst, som man syntes << kommer ud af det blå  >> , findes en livsproblematik, som er forståelig, og at angsten er et naturligt signal.

 

Containing function.

Terapeuten kan her indtage omtrent samme holdning som  forældre indtager, når barnet grædende kommer og siger, at det har slået sig. Faderen eller moderen tager imod barnets sorg og vrede og lader det græde ud. I og med at den pågældende forældre ikke står i skyldforhold til barnet ( ikke har forårsaget ulykkeshændelsen), påvirkes eller belastes han eller hun ikke noget videre af barnets reaktion.

 

 

terapeuten kan tilsvarende være en beholder (container) for patientens stærke følelser, som dermed kan udtrykkes, modtages og accepteres. Det kan være følelser af angst, depressivitet, kaos, vrede etc.

Den effektive terapeutiske holdning består i ikke at lade sig gribe og lamme af den samme uro som klienten og i at vide, at der som regel findes en vej ud af det, der for patienten virker som kaos, bare man giver sig lidt tid.

 

Identifikationsobjekter.

 En anden vigtig forældrefunktion er at være forbillede. Det forhold, at man ikke er personlig ansvarlig for klientens liv, gør det givetvis lettere i visse henseender at være forbillede og aktivt benytte sig af denne rolle.

 
 

Gruppeterapi

Elmegården modtager en del elever med psykiske lidelser eller dobbeltdiagnoser.

For at yde optimalt behandling vil alle elever i starten af indskrivningsperioden blive afklaret af Elmegårdens psykolog til de forskellige terapigrupper, hvor der her vil blive arbejdet med specifikke problemstillinger.

Problemstillingerne kunne indeholde:

·         ADHD problematikker

·         OCD problematikker

·         Angst problematikker

·         Incest problematikker

·         Bordeline problematikker

·         Skizofreni

·         Dysfunktionelle personlighedsmønstre

 

Denne behandlingstilgang anses for et vigtigt supplement til den individuelle psykoterapeutiske tilgang, idet den rummer mulighed for at arbejde med beboernes problemstillinger i en social kontekst.

Muligheden er her, in vivo (via eksperiment), at gøre den enkelte i stand til at blive klogere på, hvordan de selv indgår i interpersonelle relationer, og herigennem ligeledes blive bevidst om hvilke udviklingspotentialer, der her ligger for dem.

Mål:

Målene i gruppeterapien kan typisk være følgende:

·         -at styrke den enkeltes interpersonelle /og sociale kompetence

·         -at styrke den enkeltes evne til refleksion og mentalisering.

·         -at styrke den enkeltes evne til at problemløse i en social kontekst.

·         -at styrke den enkeltes evne til verbalt at udtrykke sin indre verden over for andre, ved at sætte ord på følelser, tanker og fantasier.

·         -at kunne identificere/analysere egne - og andres reaktions - og adfærdsmønstre.

·         -at kunne øge egen frustrationstærskel

·         -at kunne give udtryk for følelser og holdninger(f.eks. aggressioner) på en social akseptabel måde

·         -at kunne være vedholdende og holde fast i de målsætninger der er sat for behandlingen

·         -at kunne monitorere, hvor man er i forhold til egen målsætning.

Metode:

Gruppeterapien tager udgangspunkt i en forståelsesramme såvel indenfor gruppeanalytisk - som kognitiv terapi, samt indenfor en interpersonel forståelsesramme.

Vægtningen af disse forståelsesrammer i den konkrete behandling vil veksle alt efter de behov, der vil være på et givet tidspunkt. 

 

Gruppearbejde med fokus på kroppen og grænser.

Kroppen er vores fysiske anker, som betyder at vi kan bevare overblikket og se virkeligheden. Helt konkret vil der blive arbejdet med kroppen, det fysiske, motorikken, balancen, som er vigtig for at kunne stå på egne ben med et godt fodfæste, i modsætning til at få slået benene væk under sig. Der vil også blive arbejdet med at træne holdningsmuskulaturen, så der er en ryg og nakke som er så stærk og smidig, at man kan holde sig oppe og orientere sig.

Der arbejdes med grounding og centerring, som betyder, at man bliver bedre til at stå på benene og finde et fast holdepunkt i kroppen, så man bedre kan håndtere kaos og ikke så nemt lader sig rive med. Centrering og jordforbindelse betyder for os, at man bliver i stand til at finde et ståsted og et fast holdepunkt i kroppen.

Der vil blive arbejdet med grænser eleverne imellem, med fokus på det personlige rum, så eleven kan bevare sig selv, stå på sine egne ben og ikke overskride andres grænser. Der vil blive fokuseret på grænsernes forskellighed, hvor de kan udløse konflikter og vanskeliggøre et eventuelt nej, når grænsen ikke bliver holdt. Uden intakte grænser føler vi os ubeskyttede, at vi flyder ud i omverdenen eller bliver oversvømmet af den. 

Der vil endvidere blive arbejdet med de sociale og de territoriale grænser. Man kan f.eks. få vores grænser slået i stykker ved uheld, overgreb, samvær med grænseoverskridende mennesker, i stofmiljøet og hvis man er på stoffer. Man kan blive presset til at udføre en opgave man ikke ønsker at udføre, eller ikke er parat til.

I alt grænsearbejde får vi kropslige reaktioner, der er ingen regler for hvilke reaktioner kroppen giver, så det handler om at lære sine egne at kende.

Når vi giver accept, selvindsigt og får fokus og redskaber til at orientere os, kan vi få fat i vores ressourcer. Det handler ikke om at lave sig om eller have fokus på fejl, men at blive den person man er, samt at kende og værdsætte sine styrkeområder.

Uanset hvilken grænse der overskrides, får vi kropslige reaktioner. Uden intakte grænser føler vi os ubeskyttede, og vi kan komme i en situation, hvor vi flyder ud i omgivelserne eller bliver oversvømmet af dem. Der vil derfor også være fokus på de indre grænser og her tænkes der på, hvis somatikken er blevet afgrænset fra det øvrige nervesystem, så de kropssansninger der mærkes, har gjort sig uafhængig af tanker og følelser.  

Det er vigtigt at have opmærksomhed på at tanker og analyser ikke kan erstatte sansning i kontakt.

  

Kropssprog  

Kropssprog som kontaktmiddel og redskab til konfliktløsning og ressourceopbygning.

Formål

Formålet er at øge opmærksomheden på egen og andres kropssprog samt at kunne registrere egne reaktioner overfor sig selv og andre, samt at kunne checke sine forestillinger og derigennem fordybe kontakten til de andre. Jo klarere man kan registrere sine egne reaktioner jo mere nærværende kan man være i kontakten.

Indhold i gruppearbejde med ca. 6 deltagere

·       Se på eget og andres kropssprog

·       Træne grounding jordforbindelse

·       Fokus på indre og ydre virkelighed

·       Adskille hvad man rent faktisk ser og de forestillinger man gør sig

·       Sige til og fra og sætte tydelige grænser

·       At mærke kroppens signaler når man går i forsvar eller kamp/opgivlse

·       Træne nye handlemuligheder, når det bliver svært

·       Mindfullnes

 

Grænser - egne og andres

Arbejde med egen grænsesætning og grænser overfor andre mennesker.

Formål

Formålet er mere præcist at kunne mærke de kropslige signaler , når ens grænser overskrides, eller man overskrider andres.  

Mere præcist at kunne mærke når grænserne overskrides, eller man føler sig truet af en modstand eller et problem, så man bedre kan undgå at gå i forsvar, i opgivelse og i stedet blive problemforløsere.

 

Indhold i gruppearbejde med ca. 6 deltagere

 

• Træne grounding, jordforbindelse
• Træne og mærke egne grænser
• Træne og mærke den andens grænse
• Øve sig i at sige til og fra samt sætte tydelige grænser
• Fokusere på indre og ydre grænser
• Opdage når vi går i forsvar enten ved kamp eller opgivelse af egne grænser
• Opøve nye handlemuligheder, når det bliver svært
• Mindfullnes

Problemløsende gruppeterapi udarbejdet af Terence T. Gorski:

 

Problemløsende gruppeterapi er en Åben gruppe, hvor samtlige elever deltager med HV spørgsmål samt er aktiv lyttende, for herigennem at belyse den enkelte elevs problem.

Det er  vigtigt at gruppelederen/terapeuten er opmærsom på:

 

Metoder:

 

-          At gøre brug af elevens egne ressourcer

-          At arbejde med klienten, ikke mod

-          At stole på processen

-          Ingen gode råd

-          At være støttende

-          At holde det enkelt

 

Målet med problemløsende gruppeterapi:
           -          Ændre tankemåde

-           Ændre følelser

-            Ændre handlemåde

-           Ændre relationer til andre mennesker

-            eleverne finder selv egne svar

 

     Vi er alle vore egne eksperter

     Vi gør altid vores bedste

 

-         ud fra vores bedste overbevisninger

-         og for at tage vare på os selv