Velkommen til Elmegården`s hjemmeside.

 

Elmegården er et privatejet Socialpædagogisk/Terapeutisk behandlingssted for stof - og blandingsmisbrugere.

Målgruppe
Målgruppen er primært mennesker i alderen 18 - 35 år, med alle former for misbrug, og misbrugere med en evt. psykisk lidelse.
Elmegården er godkendt i forhold til Justitsministeriet´s § 78 bekendtgørelse, om anbringelse på behandlingsinstitution.
Elmegården har mulighed for dispensation i forhold til behandling af unge under 18 år. 



Elmegården   elmegården 3

Elmegården blev oprettet i 1996 under bistandslovens § 93, nu Serviceloven § 101, og er godkendt af Varde kommune, som fører tilsyn med stedet.

 

Elmegården ejes af ægteparret Susanne Geisler, og Allan Meldgård.  

 

Elmegården`s behandlingskoncept er udviklet gennem mange års erfaring med  misbrugsbehandling, bl.a. igennem døgnbehandling, både socialpædagogisk og terapeutisk, samt forebyggende og opsøgende arbejde.  

 

Elmegården laver vi individuel behandling, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og formåen.

Elmegården er det vigtigt, at lære vore elever at etablere sociale relationer, bl.a. igennem kommunikation og social adfærd.

Vi arbejder ud fra et humanistisk menneskesyn, hvor behandlingen er baseret på 4 elementer.

 

-          ADL træning, Udvikling af sociale og praktiske færdigheder i hverdagen

-          Udvikling af erhvervskompetence/evne

-          Terapi

-          Fysisk træning og kropsbevidsthed

 

I de 4 elementer er der lagt særlig vægt på selvværdsbehovene og de sociale behov Samtidig danner de grundlag for, at eleverne kan tilegne sig viden, så de bliver i stand til:

 

-          At strukturere deres hverdag
At kunne tage ansvar for sig selv i samværet med andre

-          At blive i stand til at skabe sig et meningsfyldt og stoffrit liv

-          At evt. få et arbejdsliv og blive uafhængig af det sociale system

 

Gennem den socialpædagogiske og terapeutiske behandling, får eleverne mulighed for indlæring af de grundlæggende basale færdigheder. Dette er medvirkende til at de kan lave en forandring, så de bliver i stand til at få, for dem, et meningsfyldt og stoffrit liv.  

 

Venlig hilsen

Susanne Geisler Daglig leder                                                                                Allan Meldgård Souschef